Men jeg er enig i, at det sagtens kan blive alt for komplekst at lave den eksplicitte samfundsøkonomiske cost-benefit analyse til, at det overhovedet giver mening, at gå i gang. 3/3
Et perspektiv på spørgsmålet om prissættelse eller ej af fx naturen er, at vi ikke kan undgå at gøre det implicit når vi tager valg. Hvis vi gennemfører X der giver fordel B og ulempe C siger vi B > C uanset om prissættelsen er eksplicit. 2/x
Jeg tror ikke nogen mener, at lønnet arbejde og skattebetaling er målestokken for at bidrage til samfundet. Men som sagt kan jeg godt se bund i en kritik af SB ift at de ikke aktivt nok taler for mere tid til omsorg samlet set. 1/x
Uanset politiske rammer er der svære prioriteringer ift hvad vi skal bruge skal bruge vores tid på. Jeg forstå godt en kritik af Smith og Barfod af, at de ikke tager et ønske om mere tid til omsorg seriøst nok, når de ikke foreslår fx højere skat på arbejde eller formue. 3/x
Jeg kan sagtens forstå en pointe om at værdien af omsorg skal tales op. Det er dog uklart for mig, hvad en kritik af at opgøre noget i “monetær værdi” betyder. Den monetær form kan bare udskiftes - det centrale er at det er relativt til noget andet. Men det er nok en længere diskussion. 2/x
Der er aldrig nok tegn. Jeg synes heldigvis at langt de fleste læsere har forståelse for det. Jeg synes nok, at du læser Smith og Barfod (SB) lidt for sort-hvidt, selvom jeg som minimum godt kan se en vis dobbelthed i det de skriver, men måske jeg læser dig lidt for sort-hvidt… 1/x
Et konkret spørgsmål kunne være deres holdning til den øremærkede barsel. Her kom Holten med en kritik af, at den samlede barselstid ikke blev forlænget. SB tror jeg ville sige at forlængelse er for dyrt for statskassen og at det er mere effektivt at få mandens andel op uden. Hvad tænker du? 4/4
Et sted jeg godt gad at debatten bevægede sig hen var at udfolde mere i detaljer, hvad det betyder at have et mere fleksibelt og familievenligt arbejdsmarked. 5/5
Det virker næsten som om, at Smith og Barfod forsøger at bremse faldet i arbejdstiden med en moralsk opsang. Det tvivler jeg på virker. At indeksere skattetrykket så det stiger når arbejdstiden falder virker som en mere oplagt løsning på finansieringsproblemet. 4/x
Jeg køber dine pointe om, at der er gavnlige effekter af at arbejde mindre på fx klima. Men det ændre ikke på, at det giver tabte skatteindtægter og udfordre finansieringen af velfærdsstaten. 3/x
Jeg synes dog også at bogen indeholder direkte udsagn om, at vi skal have mere omsorg samlet set. At opfordre kvinder til at lave mindre omsorgsarbejde i hjemmet, synes jeg ikke kan ses som en nedvurdering af dette arbejde, når fædre opfordres til at overtage det. 2/x
Tak for kronikken. Det er en vigtig diskussion. Jeg synes ikke bogen er helt nem at læse. Det er fx uklart for mig, hvad de mener med, at kvinder i dag er i “økonomisk underskud både personligt og samfundsmæssigt.” 1/x
Hvad hvis det blev oplyst at bundlinjen samlet var på Y? Oplagt stadig mindre såfremt investeringer i startkapitalen ikke indgår.
Pædagogisk synes jeg det bedste spørgsmål at få folk til at tænke over er: Hvad kunne GL havde solgt en mine som vil producere med en samlet salgsværdi på X? Oplagt lagt mindre.
I grundforløbet med positiv HBI fortsætter nettoformuen med at stige. Kun præcis ved HBI = 0 stabiliserer nettoformuen sig på et eller andet niveau. Ved HBI < 0 går den mod minus uendelig.
GL skulle også have opgivet faktoraflønning andetsteds i økonomien, hvis faktorerne skulle være brugt i minerne.
BNP er et mål for samlet indkomstskabelse. Pointen er at fx en virksomheds statistisk opgjorte bidrag til BNP ikke er den samme som dens bidrag til BNP ift en kontrafaktisk situation, hvor inputfaktorerne kunne være brugt andetsteds.
Fuldt ud som stock i den intertemporale budgetbetingelse for staten.
Ja, man lever af den normale faktoraflønning. Men pointen er, at den havde været der uanset hvad, og derfor ikke har noget med adgangen til minerne at gøre.
Normal afkast er i modsætning til overnormalt afkast. I min bog inkluderer det betaling for ulempe og risiko. Jeg forstår stadigvæk ikke din pointe.
Ahh, missede teksten under. Jeg tror ikke helt jeg forstår, hvad du mener. Er det et argument med at fratrække normalt afkast og aflønning?
Godt regneark! Men det er ikke nok at trække forbrug i produktionen fra. Vi skal også fratrække det normale afkast til kapital og den normale aflønning af arbejdskraft.
I have a new working paper on solving complex life-cycle models with deep learning.
Paper: drive.google.com/file/d/1txCS...
Python toolbox: github.com/NumEconCopen...
Ja, den indsnævring af det kommunale manøvrerum begyndte som jeg forstår det med skattestoppet i 02. Økonomi-fagligt er der et argument om at kommunen ikke bærer de fulde dynamiske effekter af skatteændringer, da også andre skatteindtægter påvirkes. Men det udhuler også det lokale demokrati.
Er der egentlig nogen som diskutere om kommunerne skal have retten til at sætte deres skatteniveau tilbage?
Kilde: Weekendavisen 17. Jan. Råderummets Genopfyldning.
Modsat Jørgen Grønnegård Christensen tror jeg, at mange politikere i kommuner og regioner har stor interesse i at bruge skattekronerne bedre så der for fastholdt arbejdspres i det offentlige kommer mere og bedre velfærd. Det er netop hvad produktivitetsvækst giver.
New Paper! This time with a thread.
What determines the output effect of different fiscal stimulus policies? We offer a model, some analytical insights, and some numbers to help answer this.
Joint with Tobias Broer, @jeppedruedahl.bsky.social and @harmenberg.bsky.social
cepr.org/publications...
Men har digital teknologi ændret vores vigtigste sociale relationer til familie og nære venner? Eller vores mulighed for at deltage i foreningslivet? Det har jeg svært ved at se. Hvorfor vælger flere ikke at arbejde mindre og opgive materielt forbrug for at få mere af det, hvis de savner det?
Jeg køber ikke rigtigt, at det er selvbetalingssystemer, som er det store problem. Ved ikke engang om jeg anerkender forfaldet er der. Men det nævnes bare tit synes jeg.
