Peter Mouritzen

Velkommen til min ny gruppe `Galleri AI - v. Peter Mouritzen´- www.facebook.com/groups/26236...

Americana.

Vi er flyttet til Varde.

Havstokhopper. Blokhus strand.

Du kan dine klassikere, Erik.

Nogle synes mine historier er mærkelige; men man må betænke min barndom. Jeg legede med en bondegård uden tag, koen havde ingen ben, bondemanden lå død på gulvtæppet likvideret af en motorcykelbande, og der var en indianer på gårdspladsen. Hvordan kunne mit forfatterskab blive anderledes?

At skrive historier er at give ord et job,
så de indgår i et meningsfuldt socialt fællesskab
og ikke bare hænger på gadehjørnerne
som ukvemsord.

Når jeg skriver godt,
skriver jeg noder.
Når jeg skriver bedst,
skriver jeg unoder.

Posing with Poe. Poes hus. Baltimore 2016.

I 1969, da jeg debuterede på undergrundsforlaget Arena SUB-PUB med digtsamlingen `Den fortryllede rose´, fik jeg denne hilsen fra Frank Jæger. Det var alt for venlige ord, men jeg labbede dem naturligvis i mig.

FANDENS ARKIVER

Da jeg var ung digter
ville vi frelse verden
og det gjorde vi!
men
den verden vi ser
skrammet
er ikke den verden
vi skrev
det
vi skrev
blev fanget af Fanden
i posten til Gud
Derfor!
I Fandens gamle arkiver
findes bevingede planer
for Paradis på ord

HULET OST PÅ HØJKANT

Da jeg var ung digter
gav vi poesien høvl
skrev baglæns
i et anfald af
ungdom og
galskab
sådan
nadås
bakslag
go modgnu
fa dlafna te i
snælgab verks
lvøh neiseop iv vag
retgid gnu ne rav gej aD

Vilde var vi!
Vilde!

Da jeg var 14 i 1960 var jeg fan af Louis Armstrong. Skrev et fanbrev til ham og fik et postkort til svar. Be a good boy and mind your mother, skrev Uncle Louis. Det er lidt gulnet, men jeg har beholdt det i de mange år.

Godt man ikke skal læse korrektur på sit liv.

Det er tirsdag.
Troede det var onsdag. Så
jeg har fået en dag
foræret. Desværre
er den allerede gået.
Sådan er livet.

En ny billedbog under planlægning. Min datter Anette og jeg vælger billeder og tekster til den tredje billedbog med forunderlige dyr fra mine cykleture i Blokhus Klitplantage. De to første var `Dyr du ikke ser´ og `Det lange hyl - og andre dyr du ikke ser´.

Selvportræt.

Under oprydning fandt jeg en kasse med fanbreve, tegninger og en syet dødningedukke.

Her om vinteren savner jeg mine sommercykleture i Blokhus Klitplantage. De var altid så hyggelige.

Hvis livet var en bog, ville den aldrig blive udgivet.

Himmelhøjt.