Det er nu ikke min ide, men en der har flydt rundt i den internationale debat i årevis :-)
Det er nu ikke min ide, men en der har flydt rundt i den internationale debat i årevis :-)
Det er et praktisk problem, der skal løses. Men hvis man undtager ikke-realiserede værdier, så er hovedeffekten at man åbner et skattehul på størrelse med en ladeport, der især gavner landets allerrigste milliardærer med virksomheder, der er startet for mange generationer siden.
fx administreret via EIFO, som allerede har anpart i selskaber som en del af støtteordninger. Hvis selskabet ender med at gå ned, vil man ikke stå med en regning. Der findes også andre løsninger i form af ret til udskudt skat eller specifikke ordninger for nye selskaber.
Langt, langt den største del af disse værdier ligger hos landets rigeste milliardærer.
Det er klart at man skal finde en løsning for den lille gruppe af iværksættere. Min egen foretrukne er at de i stedet for skatten kan betale med en mindre ejerandel til staten.
Hvis man følger debatten, virker det som om at spørgsmålet om ikke-realiserede værdier primært er noget, der rammer små iværksættere. Men gruppen af nystartede virksomheder med værdier for mere end 25 mio. og uden adgang til likviditet er meget lille. Det ved vi fra erfaringerne i Spanien og Norge.
Faktisk sidder top 1% på omkring 95% af den samlede værdi af de unoterede aktier. Fordelingen giver en gini-koefficient på 0,99 — den mest ulige fordeling jeg tror jeg nogensinde har stødt på.
Hvis man undtager den slags ejerskab, undtager man i et land som Danmark en meget stor del af de største formuer. Det er fordi den dominerende del af disse værdier skyldes unoterede aktier, som med stor margin er den mest ulige fordelte formtype.
Når du ejer en virksomhed eller en andel i en virksomhed, der er værdisat til mange millioner, har du en årlig indtægt fra indtjening eller du har en forventning om en stor fremtidig indtjening. Ellers ville din virksomhed simpelthen ikke være værdisat til dette beløb.
Der er nu debat om de unoterede aktier i debatten om formueskat (se hvem der ejer dem herunder).
En lidt af en gammel traver er blevet hevet af stalden, nemlig at man ikke kan beskatte ikke-realiserede værdier, der er bundet i selskaber, fordi det ikke er 'rigtige penge'. Men det er ikke korrekt.
Skat er et af de væsentligste håndtag, politikerne kan skrue på. Gennem årtier har de brugt det til at øge uligheden. Derfor er det befriende, at vi nu ser forslag om at gå den modsatte vej. Det er let at komme med bekymrede miner, men uden handling er det ikke meget værd.
Når jeg er ude i debatterne, oplever jeg, at selv kritikerne anerkender problemerne med den stigende ulighed (det er efterhånden også svært at benægte). Men jeg synes, vi mangler seriøse svar på, hvad man ellers har tænkt sig at gøre, hvis det ikke er en formueskat på top-1 %.
Vi ved fra forskningen, at ulighed ikke bare skaber fattigdom, men også undergraver sundhed, politisk tillid og gør vores demokrati mere sårbart. Det kan endda gå ud over væksten på den lange bane. Hvis ikke vi griber ind, tyder alt på, at stigningen i ulighed blot vil fortsætte.
Endda sårede følelser blandt topdirektører og virksomhedsarvinger. Men der er også vigtigt at huske, hvorfor debatten om formueskat er kommet. Uligheden er stigende og har været det i 25 år. En af hovedmekanismerne er den stigende akkumulation af formuer i toppen.
Meget af min tid er gået med at modgå nogle af de myter og misforståelser, der florerer: skræmmende tal om omkostninger, som ikke viser sig at holde. Trusler om udflytning af selskaber, som vi ved fra udlandet sjældent bliver til noget...
Siden valgudskrivningen har der været fart på.
Formueskat er rykket fra et marginalt emne, som vi at diskutere i nogle nørdede økonomi-netværk, til landets avisforsider.
Jeg har talt med journalister, debatteret, regnet og dobbelttjekket en tal i døgndrift. Billedet er fra min debat i Radio4 i går.
Støjberg vil sætte hårdt ind overfor demonstrationer, der forstyrrer trafikken og den offentlige orden
Det er fint at man ikke synes man selv skal betale skat. Alle brancher er forskellige og kan sikkert finde deres grunde. Men jeg undrer mig over den skæve mediedækning
Jeg afviser ikke at der kan være behov for særordninger for statsups med lav likviditet. Men erfaringer fra norge viser det er et meget lille problem. Og man åbner potentielt meget store huller i lovgivning ved at fritage.
Ikke-realiserede gevinster eksisterer også. At jeg ikke har hævet min friværdi i kontanter, betyder ikke at jeg ikke ejer værdierne, eller kan bruge dem til at bygge et køkken. Elon Musk brugte sine urealiserede Tesla-aktier som sikkerhed for at købe twitter for 44 mia $
There are good kings and bad kings, the difference between the two matters, and you’d much rather live under a good king than a bad king. But ultimately the risk of the bad kings far outweighs the potential upside of a good one. Exact same principle applies here. Too much tail risk.
Jeg er rørt over den omsorg, som medierne viser for virksomhedsejeres følelser når det handler om formueskat.
Hvorfor hører vi aldrig om hvordan specialarbejdere føler sig bekymrede over at de skal betale 50% i indkomsskat eller skolelæreres følelser om moms på deres indkøb.
Der er massiv formueopbygning i toppen af samfundet - ny analyse viser hvor massiv. #dkøko #dkpol
Elections called in Denmark for 24th March. The social democrats are running on a wealth tax targeting the top 1%.
www.dr.dk/nyheder/poli...
Quite the U-turn
Tax policy at the top of the election agenda in Denmark, it's so on
This is quite a break for Danish center-left. The social democrats abolished the wealth tax in 1996 and have since cut taxes on corporations and top earners a number of times.
Elections called in Denmark for 24th March. The social democrats are running on a wealth tax targeting the top 1%.
www.dr.dk/nyheder/poli...
🙏
link?