- Føles som en spareøvelse, min søn betaler prisen for
Malene Andersens søn Hjalmer var sidst i skole i november måned sidste år.
På det tidspunkt var hans fremmøde gradvist blevet mindre og mindre.
- Til sidst måtte vi sige 'nu er du hjemme med os', fordi han simpelthen fik det så skidt, forklarer Malene Andersen.
Hun kunne se, hvordan hendes søn lidt efter lidt var blevet mere konfliktsøgende, mere rigid, og kunnet mindre og mindre.
- Han blev så overbelastet af at gå i skole, at selv de helt basale ting var svære. Det betyder også, at vi er blevet rigtig isolerede som familie, lyder det fra Malene Andersen.
Hjalmer startede efter sommerferien sidste år i en fokusklasse - et nyt specialtilbud, som Aalborg Kommune implementerede ved indgangen til dette skoleår, og som Malene Andersen nu rejser kritik af.
- Jeg har helt ondt i maven over det. Jeg synes faktisk, at vi har gået ind i det her med fokusklasserne med positive briller. Men jeg er blevet forfærdelig skuffet, siger Malene Andersen.
Sidder du som mor tilbage med en følelse af, at man har lavet en politisk spareøvelse, som Hjalmer nu betaler prisen for?
- Oh yes. Det gør jeg. I den grad, svarer Malene Andersen.
Alle i en kasse
Da man rullede fokusklasserne ud i august 2025, nedlagde man samtidig en række hidtige specialklassetilbud, og man samler på den måde børn med flere forskellige diagnoser og behov i én klasse.
For Malene Andersen er det en af de store udfordringer med fokusklasserne.
For hende at se kræver det nemlig en bred vifte af kompetencer at rumme diversiteten af børn. Kompetencer, som hun ikke oplevede, var til stede.
- Børn som Hjalmer har udfordringer med deres forestillingsevne. Derfor har de virkelig brug for, at der er nogen, der tydeligt tegner op for dem, hvad de kan forvente. Men det skete ikke. Han blev ikke forberedt tids nok på de helt basale ting, og det skræmmer mig, at jeg som forælder skal påpege, at det er nødvendigt, siger Malene Andersen.
Malene Andersen fremhæver som eksempel, da Hjalmers klasse skulle starte til svømning.
For at forberede Hjalmer på den nye aktivitet, efterspørger hun en række konkrete informationer, men ingen kan give hende svar. Derfor holder hun Hjalmer hjemme første gang, så hun kan sætte ham ordentligt ind i, hvad der skal ske.
På dagen - lige inden klassen skal afsted og ganske ud af det blå - bliver det annonceret, at der skal 32 børn fra en almenklasse med til svømning.
- Det bekymrer mig, at man laver ændringer så pludseligt, fordi det siger mig, at det faglige fundament i forhold til at forstå en dreng som Hjalmer ikke er der, siger Malene Andersen og fortsætter:
- Samtidig oplever jeg, at der i løbet af kort tid er stor udskiftning i personalegruppen. En dag, jeg henter Hjalmer, er der et barn, der siger til mig, at to af pædagogerne stopper den dag, og det er ikke noget, hverken vi eller børnene har hørt om før lige der. Så det har været ekstremt kaotisk.
- De her børn kan ikke vente
Hos Foreningen BHOV - Forældre til børn med særlige behov i Aalborg Kommune, kender man godt til udfordringerne med fokusklasserne.
Foreningen har egentlig en tiltro til noget af det, som fokusklasserne står for - nemlig at se mindre på diagnoser, mere på behov og at få børn ind på skoler, der ligger tæt på, hvor de bor.
- Når vi alligevel vælger at stå frem, er det fordi, vi hører om nogle skoler, hvor det er ekstremt bekymrende, den måde, det foregår. Vi hører om børn, der ikke går i skole, fortæller formand Marlene Quist.
Er det ikke naturligt, at det tager tid at omstille sig?
- Jo, det er det. Men der er måske også noget her, der er gået for stærkt. At man har implementeret de her nye rammer, før kompetencerne var på plads, svarer formanden.
Kommunen arbejder jo med kompetenceudvikling lige nu - er det ikke godt nok?
- Vi er nødt til at tro på det er godt nok. Ellers har vi ikke noget håb mere. Men vi er også nødt til at sige, at vi fra BHOV har råbt højt om kvaliteten i nogle af vores specialtilbud i ret mange år. Og man har forsøgt, og man har forsøgt. Og nu prøver man så det her, siger Marlene Quist og fortsætter:
- Men de børn, der er derude nu, de kan ikke vente.
Utryg for fremtiden
Malene Andersens søn nåede at gå cirka tre måneder i en fokusklasse, før han blev så overbelastet, at han brændte ud.
For hende som mor gør det ondt at se på, at hendes søn ikke kan komme i skole. At han ikke lærer. At han ikke ser sine venner.
De har som familie overvejet mange ting, for at finde et passende skoletilbud til Hjalmer. Blandt andet at flytte kommune.
For nu venter de på, at han skal starte i et nyt skoletilbud. En ny fokusklasse.
Kan du se frem mod det med ro i maven?
- Nej. Men hvad har vi af andre muligheder? Det er jo også derfor, jeg prøver at råbe op. For at der er nogen, der får øjnene op for, om det her er en god idé? siger Malene Andersen, der sidder tilbage med en følelse at, at Aalborg Kommune asfalterer, mens man kører.
- Og det er børnene, der betaler prisen.
Malene Andersen har ikke svaret på, hvordan man skal skabe et bedre specialtilbud. Hun ved bare, at med det, hun har set, er det svært for hende at forestille sig, at fokusklasserne kan blive en succes.
- Jeg har virkelig, virkelig svært ved at se, hvordan det her kan lykkes. Jeg tænker, det må være en kæmpe udfordring, fordi pædagoger og lærere, der er derude, skal kunne favne så bredt i værktøjskassen, for at kunne gribe alle de her børn på en gang.
